Bestil
Startside Op

 

    

Læs om vilkår og bestil kød her

Ved at udfylde formularen nederst på siden, bliver du opført på købslisten som muligt interesseret. Du får i løbet af få dage en bekræftelsesmail om bestillingen. Men tidspunktet kan være vanskeligt at sige noget om, fordi det afhænger af, at vi dels får samlet nogle aftagere til kødet, og dels, at vi er afhængige af, hvornår vi kan lave købsaftalerne. Men tidspunkt for forventet levering vil naturligvis blive meldt ud i god tid. 

Den aftale, der indgåes på nuværende tidspunkt, er for dit vedkommende ikke bindende. Du kan på et hvilket som helst tidspunkt melde fra igen. Prisen er p.t. kr. 60,- pr. kg. incl. moms, slagtning, udskæring m.v. Mindre prisændringer vil kunne forekomme, men vil da varsles i god tid.

Ca 2 måneder før slagtning, vil du blive kontaktet med besked om en cirka slagtedato. På dette tidspunkt får du oplysning om den pris, som vil være gældende på slagtetidspunktet. Du har nu mulighed for at melde fra igen, hvis du alligevel ikke ønsker at købe eller du hellere vil vente til en anden gang. Indgår vi imidlertid en aftale på dette tidspunkt, regnes det for en bindende aftale, som du er forpligtet på.

På dette tidspunkt skal vi også aftale, hvor meget kød, du ønsker. Som udgangspunkt sælges dyrene i 1/4 dyr, hvilket svarer til ca. 65 kg. kød. Dette kan naturligvis variere noget, men det vil du i så fald få oplyst. Ønsker du i stedet 1/2, kan det også lade sig gøre. Under alle omstændigheder vil slagteren mixe portionerne, så kødet deles retfærdigt.

Umiddelbart efter slagtning får du et brev med nogle nyttige oplysninger - herunder slagtevægt, så du på forhånd ved præcist, hvad den samlede pris bliver. Endvidere er der oplysninger om afhentningsdato m.v.

Vejning af kødet foretages på autoriseret vægt hos slagteren et døgn efter slagtningen, når dyret hænger i to halvdele uden indvolde, hud, hoved m.v. I løbet af modningsperioden sker der et lille svind, ligesom der i forbindelse med udskæringen skæres noget afpuds fra. Den vægt, som du får hjem på køkkenbordet, er derfor lidt lavere end den, der afregnes efter. Dette er en helt normal måde at gøre det på. Man ser dog tilfælde, hvor der afregnes efter "køkkenvægt", men kg.prisen vil da være tilsvarende højere.

Kødet leveres udskåret med mærkesedler, klar til at lægge i fryseren. Dog skal nogle af stegene måske deles en ekstra gang, ligesom du selv skal fordele det hakkede kød i mindre portioner. Som køber får du ved leveringen en fortegnelse over udskæringerne med beskrivelse af de forskellige stykkers anvendelse.

Udfyld formularen herunder for at komme på købslisten - indtil vi aftaler nærmere er det helt uforpligtende for dig.

[FrontPage Gem resultater-komponent]

                                                    

Navn                  

Adresse           

Postnr. og by   

Telefon             

E-mail               

Skriv kommentarer eller spørgsmål her

Jeg vil ikke på købslisten endnu, men vil gerne ringes
op, da jeg har nogle yderligere spørgsmål.

Besøgstæller